DANMARK SKAL TÆMME BALKAN-MENTALITET MOD MONTENEGRO
Der var kæmpe jubel blandt de danske spillere, da det endelig lykkedes at nedlægge Norge ved en slutrunde.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der er stor respekt for Montenegro i den danske lejr, hvor især Montenegros tænding skal holdes nede.
Danmarks håndboldkvinder gav sig selv de bedste forudsætninger for at kunne spille sig i den første EM-finale siden 2002, da holdet med sejren over Norge tog gruppesejren.
Det betyder, at Danmark undgår Frankrig i semifinalen, hvor Montenegro venter i stedet.
Men én ting er, hvad papiret dikterer af favoritværdighed. Noget andet er, hvordan selve kampen former sig. Derfor tager Danmark absolut intet for givet mod Montenegro, der altid giver alt, hvad de har.
- På papiret er de måske ikke vant til at spille semifinaler, men de har også gjort det rigtig godt, og der er en grund til, at de står der, siger Anne Mette Hansen.
- De har den der Balkan-mentalitet, så når først de lugter blod, så bliver det virkelig svært at slå dem. Det spændingsniveau skal vi matche eller overmatche.
Landstræner Jesper Jensen er også glad for gruppesejren og for at slippe for Frankrig, men han mener ikke, det nødvendigvis bliver en lettere opgave.
- På papiret kan man jo godt sige, at Frankrig rangerer højere end Montenegro, men de her semifinaler har altid deres eget liv. Det ved vi om nogen i Danmark, siger landstræneren.
- Der var også nogen i 2020, som skreg os op til, at vi skulle slå Kroatien i en bronzekamp, men det magtede vi ikke. Vi har den største respekt for Montenegro. Vi har set dem spille, og de gør det fantastisk.
Semifinalen mod montenegrinerne spilles fredag i Ljubljana.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde