Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning
Danmark spillede tirsdag aften 0-0 mod Serbien i München. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmark er klar til EM-ottendedelsfinalen mod Tyskland efter 0-0 mod Serbien i den sidste gruppekamp.
Drømmen om et stort dansk resultat ved europamesterskabet i fodbold lever videre efter en nervepirrende afslutning på gruppespillet.
Tirsdag aften fik Danmark det nødvendige point i den sidste gruppekamp mod Serbien, da holdene spillede 0-0 i München. Pointdelingen sikrer Danmark andenpladsen i gruppen, da England og Slovenien samtidig også var ude i en nulløsning.
Det betyder, at Danmark lørdag aften skal spille EM-ottendedelsfinale mod værtsnationen Tyskland i Dortmund. Her skal Danmark formentlig ramme et noget højere niveau end i kampen mod Serbien for at kunne levere en overraskelse.
Tirsdagens nullert kom efter to vidt forskellige halvlege, og der blev bidt negle til det sidste på bænken og tribunerne, men Danmark holdt stand og avancerede.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde