Landstræner Morten Olsen er blevet en bekymring mindre i forhold til fredagens EM-kvalifikationskamp mod Portugal.
Den stærke angriber Liedson blev skadet under tirsdagens træning og har derfor meldt afbud til kampen mod Danmark.
Brasilianskfødte Liedson er ellers en spiller, der kunne have voldt det danske forsvar problemer. Han har lavet 111 mål for Sporting Lissabon i 201 kampe, og på landsholdet er det blevet til fire scoringer i 14 optrædener.
Et af målene faldt i september sidste år, da Danmark spillede uafgjort 1-1 mod Portugal i Parken.
Ud over Liedson har også midtbanespilleren Miguel Veloso måttet melde afbud på grund af en skade.
I stedet for de to skadede spillere har landstræner Paulo Bento udtaget Ruben Micael fra Porto og Manuel Fernandes fra Valencia.
Førstnævnte får dermed chancen for landsholdsdebut i kampen, der spilles på hans normale hjemmebane, Estadio do Dragao Porto.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde