Danmark slipper for skadet Juventus-spiller mod Serbien
Filip Kostic modtager behandling mod England. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Filip Kostic blev knæskadet mod England og må forlade Serbiens EM-trup før kampene mod Slovenien og Danmark.
Serbiens fodboldlandshold må sige farvel til en af sine spillere efter blot én kamp ved EM i Tyskland.
Således er Juventus-spilleren Filip Kostic færdig ved slutrunden, efter at han blev skadet i den første kamp mod England.
Det skriver Reuters.
Dermed er han altså ikke med, når Serbien i den sidste gruppekamp møder Danmark.
Først skal Serbien dog møde Slovenien på torsdag.
Den 31-årige Kostic pådrog sig en knæskade mod England og måtte lade sig udskifte kort før pausen.
England vandt kampen med 1-0.
Kostic, der huserer i venstre side af midtbanen, har været forholdsvis fast inventar på Serbiens landshold siden 2015.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde