Danmark springer fem pladser frem på Fifa-rangliste
Efter sejren mod Serbien er Danmark nummer 24 på verdensranglisten. Argentina stryger helt til tops.
Fodboldlandsholdet har den seneste måned forbedret sin position på verdensranglisten med fem pladser efter kampen mod Serbien i juni.
Danmark vandt på hjemmebane 2-0, hvilket også gavner danskerne i EM-kvalifikationen, hvor Danmark er nummer to bare to point efter gruppens duks, Portugal.
Morten Olsens tropper er dermed rykket frem som nummer 24 på det internationale fodboldforbunds (Fifa) rangliste siden sidste opgørelse for en måned siden.
I starten af juni stod Danmark over for Montenegro i en venskabskamp, som danskerne ligeledes trak sig sejrrige ud af med 2-1.
Selvom Danmark rykker frem, er der langt op til Argentina, der nu ligger nummer et på verdensranglisten.
Argentina rykker frem til førstepladsen for første gang i syv år, til trods for at holdet tabte Copa America-finalen til Chile på straffespark.
Chile rykker selv otte positioner frem og ender på en 11.-plads lige uden for top-10.
Tyskland, som sidste år vandt VM med blandt andet en 7-1-sejr over værtslandet Brasilien i semifinalen, forvises dermed fra tronen og ryger ned som nummer to.
Danmarks højeste rangering siden ranglistens tilblivelse i 1993 er en placering som nummer tre i maj 1997, mens det historiske lavpunkt indfandt sig i marts 2009 med en plads som nummer 38.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde