Danmark stiller op med Dolberg og Wass mod Belgien
Kasper Dolberg skal starte inde i angrebet for Danmark i lørdagens Nations League-kamp mod Belgien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kasper Hjulmand stiller op med Daniel Wass og Kasper Dolberg i sin debut som landstræner.
Kasper Hjulmand har fundet sine 11 startende spillere til hjemmekampen mod Belgien i Nations League.
Landstræneren har blandt andre fundet plads til Daniel Wass som højre back, mens Robert Skov indtager positionen i den modsatte side.
Helt oppe foran starter Nice-angriberen Kasper Dolberg inde. På kanterne har Hjulmand valgt Yussuf Poulsen i højre side, mens Martin Braithwaite skal spille i venstre side af angrebet.
Det er Hjulmands debut som landstræner for Danmark, efter at han har overtaget jobbet efter Åge Hareide.
På den centrale midtbane er Thomas Delaney blevet valgt ved siden af Pierre-Emile Højbjerg, mens Christian Eriksen er placeret på den offensive del af midtbanen.
Belgien er uden flere profiler til kampen mod Danmark. Blandt andre er Real Madrid-stjernerne Eden Hazard og Thibaut Courtois samt Kevin De Bruyne ude.
Thibaut Courtois er helt ude af truppen, mens Kevin De Bruyne har fået lov til at blive hjemme, mens han venter på fødslen af sit tredje barn er ved sin kones side.
Eden Hazard er med på bænken til kampen i Parken.
Til gengæld har Belgien andre stjerner med fra start. Romelu Lukaku starter helt i front, mens Thorgan Hazard og Dries Mertens er placeret på hver sin kant i angrebet.
Det danske fodboldlandshold stiller således op mod Belgien (4-3-3):
Kasper Schmeichel - Daniel Wass, Andreas Christensen, Simon Kjær, Robert Skov - Thomas Delaney, Christian Eriksen, Pierre-Emile Højbjerg - Yussuf Poulsen, Kasper Dolberg, Martin Braithwaite.
Belgien stiller med følgende mandskab (3-4-3):
Simon Mignolet - Toby Alderweireld, Jason Denayer, Jan Vertonghen - Timothy Castagne, Youri Tielemans, Axel Witsel, Thorgan Hazard - Yannick Carrasco, Romelu Lukaku, Dries Mertens.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker