Danmark vinder for anden gang i træk VM-sølv for U/21-landshold.
De danske herrer måtte opgive drømmen om guld, da Tyskland i finalen viste sig for stærk og slog Danmark 27-18.
Tyskland var hele tiden et par skridt - og også mindst et par mål - foran Danmark, som havde svært ved at holde de træfsikre modstandere fra konstant at være i front.
De danske herrer lavede alt for mange fejl, mens de tyske modstandere var usvigeligt sikre i nærmest alt, hvad de foretog sig.
Tyskland kunne således gå til pause med en tremålsføring.
Midtvejs i anden halvleg var Danmark dog oppe og nærme sig tyskernes føring. Kun et enkelt mål skilte de to hold med et kvarter tilbage.
Herefter satte tyskerne dog i den grad tryk på og viste, at der er klasseforskel på de to mandskaber. Ni mål var forskellen, da de 60 minutter var overstået.
Danmark har ellers - med undtagelse af en dramatisk tæt kvartfinalesejr over Sverige - nærmest cruiset gennem VM-turneringen i Grækenland.
I finalen var tyskerne dog for svære at bide skeer med, og de danske U/21-herrer må tage til takke med et sæt ganske respektable sølvmedaljer.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker