Danmark tørner sammen med Norge i venskabskamp
Det danske fodboldlandshold udspillede tirsdag sin sidste chance for at blive en del af VM i Brasilien i 2014. Det havde Norge allerede gjort. Nu møder de to hinanden i en venskabskamp den 15. november.
DBU meddeler torsdag, at det bliver Herning, der lægger græs til det klassiske skandinaviske møde.
Netop dette møde har fundet sted flere gange i de forgangne år. De seneste fire landskampe mellem Danmark og Norge har alle været EM-kvalifikationskampe.
De to kampe i Oslo er sluttet uafgjort 2-2 i september 2002 og senest 1-1 i marts 2011, mens Danmark har vundet hjemmekampene med 1-0 i juni 2003 og 2-0 i september 2011.
Det var et ønske fra Morten Olsen at få fastsat en venskabskamp hurtigst muligt efter den nyligt overståede VM-kvalifikation.
Den 15. november er en spilletermin i landsholdskalenderen, hvor det går løs for de lande, der med en andenplads i deres VM-kvalifikationspuljer sikrede sig plads ved play off-kampene om en billet til slutrunden i Brasilien næste år.
DBU har dog valgt ikke at spille landskamp på den anden af de to internationale spilledatoer, tirsdag den 19. november, til trods for tilbud fra udlandet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker