Danmark træder ind i Algarve Cup med nullert mod Island
Pernille Harder og resten af Danmarks kvindelandshold i fodbold gik fra banen uden scoringer i den første kamp i Algarve Cup. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Vinden drillede, da Danmark og Island spillede 0-0 i træningsturneringen Algarve Cup i kvindefodbold.
I en vindblæst affære trådte Danmarks kvindelandshold i fodbold onsdag aften ind i træningsturneringen Algarve Cup med 0-0 mod Island.
I begge halvlege gjorde vinden det svært for holdene, og i anden halvleg, hvor Danmark havde vinden i ryggen, var den så kraftig, at hjørneflagene stod bøjet ned i vinkler på 45 grader.
Algarve Cup tjener som del af forberedelsen frem mod den kommende VM-kvalifikationskamp mod Ukraine i april.
Danmark og Island er i gruppe med Holland og Japan.
Holland er regerende europamestre, og Japan nåede VM-finalen for tre år siden, hvor holdet tabte til USA. Island har imponeret i VM-kvalifikationen, hvor øboerne har slået Tyskland.
Tidligere onsdag mødtes Holland og Japan, og her vandt EM-guldvinderne med klare 6-2.
Danmarks næste kamp i Algarve Cup er EM-revanchen mod netop Holland, som besejrede Danmark i EM-finalen tilbage i august.
Efter tre gruppekampe går holdene direkte til placeringskampe.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker