Merci, monsieur Krumbholz. Landstræner Jan Pytlick kan passende takke sin franske kollega, når han løber ind i ham næste gang. Den franske træner og hans mandskab sørgede nemlig for lidt af en VM-overraskelse, da holdet slog Tyskland med 29-15 i sin sidste kamp i indledende gruppe A.
Sejren betyder, at Danmark uanset resultatet af opgøret mod Sverige er videre til mellemrunden med fire point. Franskmændene får de to point for sejren over Tyskland med over, mens tyskerne begynder spillet om semifinalepladserne med nul point.
De tyske spillere, der ellers har vist opadgående formkurve siden åbningsnederlaget til Danmark, havde intet et byde ind med mod franskmændene. En rodet og uskøn første halvleg endte 10-10, men så tog franskmændene fat og øgede stille og roligt føringen.
De trætte tyskere virkede mere og mere modløse, efterhånden som kampen udviklede sig efter pausen, og til sidst var det nærmest pinligt ringe, hvad Rainer Osmanns spillere leverede. Sølle fem mål blev det da også kun til i en anden halvleg, som tyskerne formentlig helst vil lægge bag sig hurtigst muligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde