Danmarks anfører: Norge har revanche til gode
Det danske kvindelandshold er under hårdt pres, når de i aften løber på banen i Beograd og spiller for den sidste chance for at kvalificere sig til semifinalen ved håndbold-EM i Serbien.
Norge skal besejres, og danskerne forventer ingen hjælp fra nordmændene, selv om de allerede er sikre på førstepladsen i mellemrundepuljen.
- Norge har revanche til gode, så de kommer helt sikkert med alt, hvad de har. Det er Norge, og de vil helt sikkert gerne slå os efter vores sejr over dem i Bergen, siger Danmarks anfører Line Jørgensen.
Hun henviser til, at danskerne vandt en testkamp på norsk grund umiddelbart før EM. Det var den anden danske sejr i træk over nordmændene.
Men Norge har en evne til at hæve niveauet betragteligt, når det gælder og har da også vundet samtlige sine fem kampe ved slutrunden.
- Jeg glæder mig. Norge spillede virkelig godt mod Frankrig. Det bliver Norge for fuldt tryk, og vi ved jo, de er bedst under et mesterskab.
- Vi skal forbedre os i forhold til de to sidste kampe. Vi skal spille os igennem deres forsvar, så de ikke får deres kontraspil til at fungere. Der er de rigtig stærke, lyder det fra Line Jørgensen.
Danmark møder Norge klokken 20.10
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde