Danmarks banemand er klar til finale mod Portugal ved U21-EM
18-årige Florian Wirtz jubler efter hans 2-0-mål i Tysklands sejr over Holland i semifinalen ved U21-EM. Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Tyskland dominerede i 2-1-sejren over Holland i U21-semifinalen, men der blev alligevel spænding til sidst.
Tyskland var mandag få minutter fra at ryge ud til Danmark i kvartfinalen ved U21-EM i fodbold.
Men nu står det tyske mandskab i stedet i EM-finalen efter en 2-1 sejr over Holland i semifinalen torsdag aften.
I finalen venter Portugal, der tidligere torsdag besejrede Spanien.
Tyskland fik en forrygende start på semifinalen. Blot 30 sekunder var spillet, da fløjspilleren Florian Wirtz gjorde det til 1-0 efter et indlæg, inden Holland overhovedet havde rørt bolden.
Efter otte minutter var den gal igen for hollænderne, da Wirtz, der spiller i Bayer Leverkusen, også gjorde det til 2-0.
Tyskerne fortsatte med at skabe masser af chancer. Salzburg-angriberen Mergim Berisha havde både to skud på stolpen og et hovedstød på overliggeren.
Men i stedet var det Holland, der bragte spænding tilbage i opgøret.
Efter et frispark blev forlænget kunne forsvarsspilleren Perr Schuurs fra Ajax Amsterdam reducere til 1-2 med lidt over en halv time igen, men i en situation, hvor den tyske målmand ikke så heldig ud.
Det lykkedes dog ikke for Holland at få udlignet kampen.
Tyskland får dermed endnu en mulighed for at tage EM-guldet, efter det i 2019 blev til et finalenederlag til U21-EM i Italien. I 2017 var tyskerne ligeledes i finalen, hvor de vandt.
I torsdagens tidlige semifinale vandt Portugal over Spanien med 1-0 på et sent mål.
Almería-forsvarsspilleren Jorge Cuenca lavede selvmål i det 80. minut, da han afrettede et portugisisk skud.
Det var ellers de unge spaniere, der dominerede kampen både i spil og chancer.
Spanien er forsvarende U21-europamester fra 2019.
Finalen mellem Tyskland og Portugal spilles søndag i Sloveniens hovedstad, Ljubljana.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned