Danmarks bedste bordtennisspiller taber VM-doubler
Jonathan Groth (th.) er færdig i doublerækkerne ved VM. Foto: /ritzau/AP/Tibor Illyes
/ritzau/AP/Tibor Illyes
Jonathan Groth udspillede sin rolle i både herre- og mixeddouble i VM's ottendedelsfinaler i Tyskland.
Danmarks bedste bordtennisspiller, Jonathan Groth, må sætte sin lid til singleturneringen i jagten på en topplacering ved VM i tyske Düsseldorf.
Tidligt torsdag måtte han se sig slået i både herre- og mixeddouble, hvor man var nået frem til ottendedelsfinalerne.
I herredouble tabte han sammen med tyske Patrick Franziska til det hviderussiske par Vladimir Samsonov/Pavel Platonov i syv sæt med cifrene 8-11, 11-8, 7-11, 5-11, 11-4, 11-9, 7-11.
Den dansk-tyske konstellation var ellers seedet som nummer to i turneringen.
Kort forinden havde Groth også tabt efter syv sæt i mixeddouble sammen med makkeren Yalan Feng fra Kina.
Sammen tabte de til Chun Ting Wong/Kem Hoi Doo fra Hongkong med 8-11, 8-11, 11-5, 11-7, 11-9, 9-11, 8-11.
Senere torsdag spiller Groth sin anden runde-kamp i single mod Quadri Aruna fra Nigeria.
Kampen, der forventes at begynde omkring klokken 20.30, tegner på forhånd lige, da Groth rangerer som verdens nummer 42, mens Aruna, der er afrikansk mester, ligger på 37.-pladsen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde