Danmarks bedste mandlige cykelryttere dropper EM
Kasper Asgreen (til højre) blev nummer to ved eliteherrernes enkeltstart ved EM sidste år. Billedet her er fra 2017, hvor han vandt enkeltstarten hos U23-rytterne. Landsmanden (til venstre) Mikkel Bjerg kom på andenpladsen (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det bliver uden dansk deltagelse ved eliteherrernes EM i cykling. Årsagen er økonomi og presset kalender.
De bedste danske mandlige cykelryttere kommer ikke til at køre hverken linjeløbet eller enkeltstarten ved EM i cykling, der begynder 24. august.
Det siger landstræner Anders Lund til TV2 Sport.
- Det gør selvfølgelig ondt på både mig som landstræner og hele Danmarks Cykle Union, at der bliver kørt et EM, som vi kan se i fjernsynet uden nogen danskere med, når vi har så godt et niveau.
- Det gør ondt ikke at stille op, siger han.
Årsagen til afbuddet er en tætpakket cykelkalender og økonomi.
EM i cykling, der for første gang blev afholdt på eliteniveau i 2016, står i år til at blive afholdt fra den 24. august til den 28. august.
Dermed slutter EM, dagen før at det udskudte Tour de France begynder.
EM begynder samtidig, dagen efter at DM i landevejscykling står til at blive kørt den 23. august. Og det giver problemer for danskerne.
- De to ting kan ikke passe sammen. Man kan ikke køre begge dele, så vi har valgt at prioritere vores eget arrangement: et danmarksmesterskab, som er vigtigere end nogensinde med danske briller, siger Anders Lund til TV2 Sport.
De danske ungdomsryttere og elitekvinderne deltager ved EM.
EM er ligesom en lang række andre cykel- og sportsbegivenheder blevet udskudt på grund af coronapandemien.
EM skulle oprindeligt køres i den norditalienske provins Trentino. Det er dog blevet udskudt til næste år, og i stedet afvikles det i år i franske Plouay.
Den italienske rytter Elia Viviani er forsvarende europamester. Tidligere har Matteo Trentin, Alexander Kristoff, og Peter Sagan vundet.
Ved EM sidste år opnåede Kasper Asgreen det hidtil bedste danske resultat på elitesiden. Han blev nummer to på enkeltstarten kun overgået af det belgiske stortalent Remco Evenepoel.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde