Danmarks ene VM-stadion i Rusland er langt fra færdigt
Der venter et stort arbejde, før stadion i Samara kan kaldes færdigt. Foto: Scanpix/Mladen Antonov
Scanpix/Mladen Antonov
Stadion i Samara, der skal huse Danmark-Australien, er som det eneste VM-stadion ikke færdigt.
Der venter stadig "et stort stykke arbejde" forude, inden VM-stadionet i Samara er klar til at huse fodbold denne sommer.
Det oplyser Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) mindre end tre måneder før, det går løs ved slutrunden i Rusland.
Stadionet i Samara, der blandt andet skal lægge græs til opgøret mellem Danmark og Australien i gruppe C, står som det eneste af de 12 stadioner ikke færdigt.
Blandt andet er der endnu ikke lagt et græstæppe. Et koldt forår i området har forsinket denne del af arbejdet.
- Vi havde naturligvis forventet, at man var nået noget længere på dette tidspunkt, siger Colin Smith, der er Fifa-official med ansvar for afviklingen af turneringen.
Stadionet skal stå klart i slutningen af april, hvor det skal inspiceres af Fifa og gøres helt klart til VM.
Stadionet i Samara, der har en kapacitet på 45.000 tilskuere, skal også danne rammen om gruppekampene Rusland-Uruguay, Costa Rica-Serbien og Senegal-Colombia.
Siden skal der også spilles en ottendedelsfinale og en kvartfinale i Cosmos Arena, som den hedder.
VM spilles fra 14. juni til 15. juli.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned