Danmarks fodboldkvinder indleder 2020 mod Norge
Danmark møder Norge i Algarve Cup 4. marts. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmarks kvindefodboldlandshold indleder Algarve Cup mod Norge den 4. marts i Portugal.
Danmarks kvindelige fodboldlandshold skal i sin første kamp i 2020 møde Norge.
Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.
Det sker 4. marts ved turneringen Algarve Cup, der spilles i Portugal.
Mødet mellem Danmark og Norge er en kvartfinale, men uanset resultatet er begge hold garanteret tre kampe i turneringen.
Vinderen af kampen skal møde vinderen af opgøret mellem Tyskland og Sverige i semifinalen.
De to tabere skal mødes i en placeringskamp.
I den tredje kamp skal Danmark enten i en finale eller placeringskamp møde Portugal, New Zealand, Belgien eller Italien.
Det er første gang, at turneringen afvikles efter et rent cupformat. Tidligere blev den indledt med et gruppespil.
For Danmark kommer Algarve Cup til at fungere som testkampe inden de næste kampe i EM-kvalifikationen. I gruppen, hvor Danmark har vundet sine første fem kampe, venter Bosnien-Hercegovina og Malta henholdsvis 9. og 14. april.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker