Danmarks første modstander ved VM vinder venskabskamp
Jefferson Farfán, der anses som Perus stjerneangriber, scorede til 2-0 i sejren over Skotland. Foto: Cris Bouroncle/Ritzau Scanpix
Cris Bouroncle/Ritzau Scanpix
Peru slår Skotland i den første af tre opvarmningskampe, inden det går løs ved VM i Rusland
Peru, der er Danmarks første modstander ved VM i fodbold i Rusland i næste måned, fik natten til onsdag dansk tid en fin start på en serie af venskabskampe.
Hjemme i Lima vandt Peru 2-0 mod Skotland. Christian Cuvea scorede på straffespark i slutningen af første halvleg, og to minutter inde i anden halvleg scorede Jefferson Farfán til slutresultatet.
Den 33-årige Farfán, der er kendt for sin hurtighed og tekniske kunnen, vil føle sig hjemme i Rusland, hvor han netop har været med til at vinde det russiske mesterskab med sin klub Lokomotiv Moskva.
Peru har yderligere to muligheder for at finpudse formen, inden det bliver alvor den 16. juni mod Danmark. Den 3. juni er Saudi-Arabien modstanderen, mens Sverige venter den 9. juni.
I en anden af nattens venskabskampe endte opgøret mellem Panama og Nordirland uden mål. Panama er i gruppe med England, Belgien og Tunesien ved VM.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker