Danmarks Ishockey Union finter sig uden om VM-skat
VM i ishockey kommer ikke til at betale skat, hvis der er et overskud. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Når VM i ishockey skal afholdes i Danmark i 2018 vil der ikke komme penge i statskassen fra billetindtægterne.
Danmark skal afholde VM i ishockey i 2018. De tusinder og atter tusinder ishockeyfans, der ankommer, vil dog ikke skæppe i statskassen, når de køber billetter. Det skriver Politiken.
Danmarks Ishockey Union, der skal stå for at gennemføre VM, har nemlig lavet en selskabskonstruktion, der leder billetindtægter over i en del af organisationen, der ikke betaler skat.
- Hvis der kommer et overskud, og det håber vi jo alle sammen, at der gør, så er det tanken, at det skal være med til at udvikle dansk ishockey. Med den kasket, jeg har på, kommer det før Skat, siger formand for Danmarks Ishockey Union Henrik Bach Nielsen til Politiken.
Ifølge Politiken kommer det til at koste 130 millioner kroner af afholde VM i ishockey. 30 millioner vil blive betalt af værtskommunerne, regioner og tipsmidler mens resten af udgifterne skal dækkes af indtægter fra tilskuere.
Det setup skulle gerne give et overskud for arrangørerne.
Danmarks Ishockey Union har oprettet en særlig type selskab, hvor beskatningen sendes videre til ejerne.
Ved at kanalisere pengene videre over i den skattefrie afdeling af unionen kan Danmarks Ishockey Union slippe for at betale skat af overskuddet, som ellers er tjent på erhvervsaktiviteter, der som udgangspunkt er skattepligtige.
- Havde de valgt en anden selskabsform, var de blevet skattepligtige, siger Anders Nørgaard Laursen, der forsker i skatteret på Aarhus Universitet, til Politiken.
Han understreger, at modellen er fuldt ud lovlig.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde