Danmarks kamp mod Sverige i Parken meldes udsolgt
Der er udsolgt til onsdagens landskamp mellem Danmark og Sverige i Parken. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
De sidste billetter til landskampen mellem Danmark og Sverige i Parken er blevet solgt, oplyser DBU.
EM venter lige om hjørnet for det danske fodboldlandshold, som kan mærke stor opbakning før slutrunden i Tyskland senere i juni.
I hvert fald er onsdagens landskamp mod Sverige i Parken nu helt udsolgt. De sidste billetter er blevet solgt, oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) mandag på sin hjemmeside.
De fyldte tribuner er noget, der glæder landstræner Kasper Hjulmand.
- Det er de danske fans, vi spiller for. Vi spiller for børnene, for danskere i alle aldre og i alle dele af landet, og vi drømmer om at skabe noget stort sammen med folket.
- Vi er taknemmelige og ydmyge over den kæmpe støtte, vi oplever, og det er lige det brændstof, vi har brug for til EM.
- Vi vil gøre alt for at give noget tilbage og for at skabe store oplevelser i Tyskland og til de rød-hvide fester herhjemme, siger Kasper Hjulmand til unionens hjemmeside.
Onsdagens opgør mod Sverige fungerer som en EM-testkamp for Danmark, der fire dage senere tager imod Norge på Brøndby Stadion.
Hverken Sverige eller Norge er med ved EM, så det er kun Danmark, der kan bruge kampen til forberedelse mod slutrunden.
Mens opgøret mod svenskerne er udsolgt, er der stadig få billetter tilbage til kampen mod Norge.
Mere end 50.000 danskere har købt billetter til Danmarks tre indledende kampe ved VM i Tyskland, oplyser DBU.
Danmarks første EM-kamp mod Slovenien spilles 16. juni i Stuttgart. Derefter skal Danmark møde England 20. juni i Frankfurt og Serbien 25. juni i München.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned