Danmarks kvindelandshold fortsætter på stærk hjemmebane
Pernille Harder og Danmark skal fortsat spille i Viborg i kvalifikationskampene. Foto: /ritzau/Dresling Jens
/ritzau/Dresling Jens / Arkiv
Viborg Stadion fortsætter i de kommende fire år som hjemmebane for det danske kvindelandshold i fodbold.
Det kvindelige danske fodboldlandshold skal også i de næste fire år spille sine kvalifikationskampe på hjemmebane på Viborg Stadion.
Det meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.
- Viborg Kommune har været en fantastisk samarbejdspartner i arbejdet med at sikre markedsføring af kvindelandsholdets kampe. Byen har bakket op og været med til at gøre kvindelandsholdets kampe til en fodboldfest ud over det sædvanlige.
- Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet, og hvad kan det ikke blive til med den kontinuerlige udvikling af pige- og kvindefodbolden, siger DBU-formand Jesper Møller.
Danmark spillede alle sine fire hjemmekampe i EM-kvalifikationen på Viborg Stadion.
Det resulterede i fire sejre og en målscore på 16-0 i kampene mod Moldova, Polen, Slovakiet og Sverige.
Danmark skal denne sommer deltage ved EM i Holland.
9. april næste år venter den første hjemmekamp i VM-kvalifikationen, når Danmark tager imod Ukraine.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde