Dansk-amerikansk tenniskomet fortsætter Wimbledoneventyr
Syvendeseedede Belinda Bencic trak sig med en skade i andet sæt, og dermed er Julia Boserup videre.
Succesen fortsætter for den halvt danske tennisspiller Julia Boserup i den traditionsrige Wimbledon-turnering i London.
Torsdag eftermiddag tog grand slam-debutanten en mægtig skalp, da hun slog syvendeseedede Belinda Bencic, der trak sig med en skade i andet sæt.
Boserup havde vundet første sæt med 6-4 og førte 1-0 i andet, da den schweiziske teenager måtte opgive at fortsætte.
Det var tilsyneladende en håndledsskade, der tvang Belinda Bencic til at trække sig fra kampen, men Boserup nåede forinden at gøre flot reklame for sig selv.
Hun brød Bencic' serv til 3-2-føring i første sæt, og da de to spillere holdt deres servepartier derefter, endte Boserup som vinder af sættet med 6-4.
Også andet sæt startede med den undertippede Wimbledon-debutant i førersædet. Hun brød omgående Bencic' serv og bragte sig på 1-0, og herefter valgte schweizeren altså at opgive.
24-årige Julia Boserup har danske forældre, men har boet hele sit liv i USA, og hun stiller op for USA.
Med en aktuel placering som nummer 225 i verden har hun indtil nu været et godt stykke væk fra rampelyset, men sneg sig ind i Wimbledons hovedturnering via kvalifikationen.
I tredje runde skal hun møde enten 32-seedede Andrea Petkovic fra Tyskland eller russeren Elena Veslina.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker