Dansk Aston Martin-trio i Le Mans: Alt skal klappe
Den danske besætning i Aston Martin håber at sørge for ny dansk succes i Le Mans efter Tom Kristensens stop.
Med Jan Magnussen ude af løbet efter fredagens træningsuheld knytter de danske Le Mans-forhåbninger sig primært til danskertrioen Christoffer Nygaard, Marco Sørensen og Nicki Thiim i Aston Martin.
Den rent danske besætning jagter succes i GTE Pro-klassen, og kørerne ved, at der ikke er råd til at begå fejl hverken før eller undervejs i 24-timers-løbet, der begynder lørdag eftermiddag.
- Det er blevet en del hårdere, efter vi er rykket op i GTE Pro, og hvor man i GTE Am godt kunne sætte bilen på podiet med småfejl, så skal alt bare klappe her i Pro. Men vi ved, at vi kan gøre det - og det ser jeg frem til at gøre, siger Christoffer Nygaard til racemag.dk.
2015-udgaven af det legendariske motorløb kan kaldes År 1 efter Tom Kristensen, og nu håber de øvrige danskere at tage noget af den opmærksomhed, der naturligt koncentrerede sig om den nidobbelte vinder.
- Jeg ser virkelig frem til det her. Jeg fandt mig lynhurtigt til rette i bilen hernede, og det er altid en god begyndelse. Vores Aston Martin er en fantastisk racerbil, og jeg er absolut også glad for banen - alt i alt gør det lige de 24 timer noget kortere, siger Marco Sørensen.
Le Mans-starten går lørdag klokken 15.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet