Dansk atlet booker VM-finale med flot dansk rekord
En fjerdeplads i sit heat i 3000 meter forhindringsløb var nok for danske Anna Emilie Møller, der med en imponerende dansk rekord i disciplinen sikrede sig billet til VM-finalen fredag. Foto: Antonin Thuillier/Ritzau ScanpixAntonin Thuillier/Ritzau Scanpix
Anna Emilie Møller smadrede sin danske rekord i 3000 meter forhindringsløb, da hun blev klar til VM-finalen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Anna Emilie Møller leverede varen, da hun var første dansker i aktion ved VM i atletik i Doha i Qatar.
Den 22-årige løber stillede op i 3000 meter forhindringsløb, og her satte hun en imponerende dansk rekord med tiden 9 minutter og 18,92 sekunder.
Dermed barberede hun over fem sekunder af sin egen danske rekord - en ganske opsigtsvækkende præstation.
Det hele rakte til en fjerdeplads i danskerens heat, hvor der var 15 løbere.
Det viste sig, at den fjerdeplads var rigeligt til at nå med i VM-finalen, der løbes mandag aften i den kommende uge.
Annonce
De tre bedste i hvert heat kvalificerede sig direkte til finalen, mens de følgende seks bedste tider også blev finaleklar, og her var Anna Emilie Møllers tid så god, at hun ganske sikkert blev klar til finalen.
- Det er så godt. Bedre end jeg havde forventet. Jeg er virkelig tilfreds, og det giver mig noget selvtillid. Det er kæmpestort for mig, siger Anna Emilie Møller i et interview med TV2 Sport.
Danskeren sluttede efter Beatrice Chepkoech fra Kenya, som vandt det andet heat fredag foran amerikanske Courtney Frerichs med tyske Gesa Felicitas Krause på tredjepladsen.
I det sidste heat kunne tiderne på ingen måde true danskeren, som også var tilfreds efter sit løb.
- Det var et godt løb. Jeg følte, det gik godt teknisk. Jeg fokuserede på næste omgang og ikke på at tælle omgange, men bare følge med i fronten.
- Jeg tænkte, jeg skulle holde. Jeg tænkte, de andre havde noget at skyde med, så jeg prøvede bare at hænge på og få en god tid, siger Anna Emilie Møller.
Danske Anna Emilie Møller skar mere end fem sekunder af sin egen danske rekord, da hun løb indledende heat ved 3000 meter forhindringsløb ved atletik-VM i Doha i Qatar. Foto: Ibraheem Al Omari/ReutersIbraheem Al Omari/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned