Dansk båd må se Australien trække fra i SailGP
Den danske båd sluttede på sjettepladsen i sæsonens sjette stævne i SailGP-serien. (Arkivfoto). Foto: Ronald Martinez/Ritzau Scanpix
Nicolai Sehesteds båd sluttede på sjettepladsen i Dubai, hvor New Zealand vandt foran Australien.
Australien trækker fra Danmark i toppen af sejlsportsserien SailGP efter weekendens stævne i Dubai.
Den australske båd kæmpede i søndagens finale med New Zealand om sejren i Dubai, hvor det til sidst endte med en newzealandsk triumf.
Den danske båd anført af kaptajn Nicolai Sehested kvalificerede sig ikke til finalen og sluttede på sjettepladsen i De Forenede Arabiske Emirater.
I den samlede stilling tager Australien ni point med fra Dubai og fører med 52 point efter sæsonens seks første stævner. Danmark måtte nøjes med fem point i Dubai og holder fast i andenpladsen med 41 point.
New Zealand truer danskeren bagfra med 40 point.
Sejlsportsserien består i denne sæson af i alt 13 stævner. Sejlerne dyster igen i midten af januar i Abu Dhabi.
/ritzau/
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker