Dansk badminton får fuld plade ved OL i Tokyo
Fredag har BWF bekræftet, at Danmark får deltagere med i samtlige kategorier ved sommerens OL.
To spillere i herresingle og en enkelt deltager i de fire øvrige kategorier.
Det er de pladser, som dansk badminton får ved OL i Tokyo til sommer.
Med andre ord får Danmark deltagere med i alle fem kategorier ved legene.
Det har Det Internationale Badminton Forbund (BWF) fredag bekræftet, skriver Badminton Danmark (BD) i en pressemeddelelse.
Badminton Danmark lægger op til, at det er spillerne, som har sikret Danmark pladserne, som også skal sendes afsted til Japan.
Det er officielt Danmarks Idrætsforbund (DIF), som står for udtagelsen af OL-atleterne, men DIF plejer at rette sig efter indstillingen fra de respektive specialforbund.
I så fald bliver det Viktor Axelsen og Anders Antonsen, som bliver de to danske herresinglespillere til OL, mens Mia Blichfeldt skal repræsentere landet i damesingle.
Herredoublen bliver med Anders Skaarup og Kim Astrup, Sara Thygesen og Maiken Fruergaard skal spille damedouble, mens Mathias Christiansen og Alexandra Bøje er med i mixeddouble.
Viktor Axelsen er den eneste af spillerne, som har deltaget ved OL før. Det gjorde han i Rio i 2016, hvor han vandt bronze.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned