Dansk badmintondouble taber finale til japanere
Kim Astrup og Anders Skaarup har vundet tre turneringer på World Touren, men missede den fjerde, da de søndag tabte finalen i Denmark Open. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Anders Skaarup og Kim Astrup tabte søndagens finale i Denmark Open i Odense til japansk par.
Danmarks bedste herredouble, Anders Skaarup og Kim Astrup, missede den samlede sejr i Denmark Open.
I søndagens finale i Odense måtte den danske duo se sig besejret af japanerne Takuro Hoki og Yugo Kobayashi, der vandt 21-18, 21-12.
Skaarup og Astrup, der før mødet havde slået modstanderne i tre ud af fire kampe, fik en besværlig start og tabte de første fire dueller, inden de kom i gang.
Sættet udviklede sig til en jævnbyrdig affære frem mod 16-16, men japanerne var bedst på de afgørende bolde og nappede første sæt.
Hoki og Kobayashi var også ovenpå i indledningen på andet sæt. Selv om danskerne fik reduceret til 5-6, så trak de stærkt spillende japanere igen fra og bragte sig foran 13-5, og det begyndte at ligne en afgørelse.
Selv om Skaarup og Astrup kom lidt bedre med, så var afstanden for stor til at bringe spænding ind i finalen. Det lykkedes blot de to danske finale-deltagere at få pyntet lidt på resultatet.
Senere på søndagen skal Viktor Axelsen i aktion i finalen i herresingle. Den danske OL-guldvinder står over for japaneren Kento Momota.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker