Peter Gade og Jan Ø. Jørgensen skal søndag afgøre, hvem der er Europas bedste badmintonspiller.
De to danskere spillede sig lørdag i finalen ved EM i Manchester. Gade slog tyske Marc Zwiebler i sin semifinale med 18-21, 21-12 og 21-17, mens Jørgensen besejrede britiske Rajiv Ouseph med 21-14 og 22-20.
Gade var flere gange foran i første sæt, men formåede ikke at holde føringen, hvilket gav Zwiebler en uventet sætsejr.
Den topseedede dansker kom dog stærkt tilbage i andet, hvor tyskeren ikke fik mulighed for at skabe spænding om udfaldet.
Tredje sæt kunne være endt i en gyser, men Gade vandt sikkert kampens fire sidste dueller og dermed sejren.
Jan Ø. Jørgensen var en anelse skarpere, da han sikkert vandt første sæt over britiske Rajiv Ouseph, der dog hævede niveauet i andet sæt. En fornem slutspurt af Jørgensen afgjorde dog kampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker