Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl gik helt ned, da den danske mixeddouble misbrugte fire matchbolde, der kunne have sendt dem i finalen ved Super Serie-turneringen Swiss Open.
Foran 20-16 i tredje og afgørende sæt lykkedes det Laybourn og Rytter Juhl at tabe semifinalen til Baek Cheol Shin og Hyun Young Yoo fra Korea.
Intet tydede ellers på, at de danske verdensmestre skulle tabe med 21-12, 15-21 og 22-24.
Laybourn og Rytter Juhl bragte sig foran med 5-0 i første sæt, som blev kørt hjem uden problemer. Selv om danskerne også førte i anden sæt, så blev det vundet af koreanerne.
Alt lod dog tilsyneladende til at blive sat på plads i tredje sæt, hvor danskerne virkede ovenpå. Føringer på 12-6, 17-11 og 20-16 blev dog sat over styr, og derfor endte det med et nederlag til verdensmestrene.
Den danske badmintonduo var under den prestigefyldte All England-turnering i sidste uge ramt af sygdom, hvilket var en af årsagerne til, at de måtte forlade turneringen i Birmingham efter anden runde.
Senere lørdag skal Peter Gade i aktion i herresingle, mens Carsten Mogensen og Mathias Boe indtager gulvet i Basel i herredouble.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker