Jan Ø. Jørgensen leverede onsdag morgen en kæmpe overraskelse ved Super Serie-turneringen i Kina. Den unge danske badmintonspiller besejrede således verdensetteren Lee Chong Wei fra Malaysia i tre sæt.
- Den sejr er simpelthen så vigtig. Nu har jeg bevist for verdenen, at jeg ikke kun kan vinde i Danmark. Det er noget, der giver respekt, og det giver mig frihed til at spille mit spil, siger Jan Ø. Jørgensen til Danmarks Badminton Forbunds hjemmeside.
I weekenden besejrede Lee Chong Wei danske Peter Gade i finalen i Super Serie-turneringen i Hongkong, men kunne altså ikke stille noget op mod Jan Ø. Jørgensen, der vandt med 21-6, 13-21, 21-17 efter 50 minutters spil.
- Jeg så finalekampen mellem Gade og Wei, og jeg lurede af, hvordan man "næsten" kunne slå ham. Men jeg kørte på og kæmpede for alle bolde. Jeg havde en super god defensiv, og jeg arbejdede hårdt, siger han.
I sin næste kamp møder Jan Ø. Jørgensen Eric Pang, som danskeren har slået tre gange i den seneste tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde