Om få måneder er badmintontalentet Anne Hald Jensen ikke længere dansker. Den 19-årige U/19-europamester skifter nationalitet, så hun i fremtiden kan stille op for Grækenland og derved øge mulighederne for at komme til OL.
- Den primære grund er, at jeg gerne vil være tættere på min græske kæreste gennem længere tid, men det er da en klar bonus, at jeg på den måde har langt større chancer for at komme med til OL, der er min store drøm, siger Anne Hald til politiken.dk.
Hun fik med egne ord et så forrygende tilbud fra det græske badmintonforbund, at det var umuligt at sige nej.
- Jeg havde selvfølgelig foretrukket at komme til OL for Danmark, men for mig er badminton et arbejde, og jeg må se på det som en business, siger hun.
Det er ikke særlig tit, at danske atleter skifter nationalitet. Sidste år skiftede cykelstjernen Linda Villumsen dog sit danske statsborgerskab ud med et fra New Zealand.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet