Den danske bankmand Peter Jensen har netop gennemført et maratonløb på et af verdens mest ufremkommelige steder, Antarktis.
Peter Jensen gennemførte onsdag de godt 42 kilometers løb på otte timer og 50 minutter.
Der var 20 deltagere med i løbet på Patriot Hills. De sidste to har endnu ikke krydset mållinjen, oplyser Peter Jensen natten til onsdag (dansk tid) i en telefonsamtale med Ritzau.
- Vejret var utroligt godt, men det var hårdt at løbe i sneen, siger Peter Jensen, der har måttet tilbringe fire døgn i sin sovepose med en mavesygdom, der betød, at han ikke kunne holde føde i sig.
Maratonløbet på Antarktis skulle være gennemført allerede 12. december, men blev efter flere udsættelser gennemført onsdag, fortæller Peter Jensen, der først rejste sig fra sygelejet lige før løbet gik igang.
Peter Jensen, der til dagligt er bankmand i Nordeas kapitalforvaltning, er efter maratonløbet på Antarktis den eneste dansker, der har løbet maraton på syv kontinenter.
Peter Jensen er nu på vej til Punta Arenas i Chile.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned