Dansk Bayern-talent har benet i gips
Foto: Guenter Schiffmann /Scanpix
Guenter Schiffmann /Scanpix
Det danske stortalent Pierre-Emile Højbjerg er blevet sat en smule tilbage i kampen for at spille sig ind på Bayern Münchens førstehold under den nye træner Josep Guardiola.
Højbjerg har mandag fået det ene ben i gips efter at være kommet galt af sted i weekendens kamp for Bayerns reservemandskab.
- Han blev sparket ned i lørdags og har fået benet i gips. Men han sagde, at der ikke var noget, som var brækket, siger Pierre Emile Højbjergs far, Christian Højbjerg, til tipsbladet.dk.
Ifølge det tyske fodboldmagasin Kicker er der tale om en ledbåndsskade i anklen, og Bayerns lægestab har besluttet, at den unge dansker skal have benet i gips i de næste 10 dage, hvorefter man vil vurdere skaden igen.
Højbjerg, der mandag fyldte 18 år, er ellers netop blevet udtaget til det danske U/21-landshold, hvor han kunne have fået debut den 14. august mod Nordirland, men debuten må altså foreløbig udsættes.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned