Malene Kejlstrup fik behandling efter sit styrt i søndagens kvartfinale. Foto: Maja Smiejkowska/Reuters
OL-håbet Malene Kejlstrup Sørensen blev båret væk, efter at hun styrtede i sit VM-kvartfinaleheat.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det danske stortalent Malene Kejlstrup Sørensen måtte udgå af sit første senior-VM i BMX på allerkedeligste vis.
BMX-rytter styrtede og slog sig voldsomt i sit kvartfinaleheat søndag eftermiddag. Syv personer fra den medicinske stab kom hurtigt hen for at tilse og smertelindre danskeren, der efterfølgende blev bugseret væk på en båre.
Den 21-årige randrusianer havde ellers håbet, at hun kunne fortsætte sine lovende takter på den store scene, men hun bliver ikke en del af VM's medaljekamp.
Det er langtfra første gang, hun er uheldig i den hurtige sportsgren på små cykler. Blandt andet brækkede hun albuen to gange sidste efterår.
I 2022 vandt hun både EM og VM for U23-ryttere, og hun blev kåret til Årets Fund i dansk idræt.
Annonce
Hun regnes for en af de atleter, der kan være et dansk medaljebud ved sommerlegene i Los Angeles i 2028, hvis hun da ikke allerede er det ved næste års OL i Paris.
Der var også dansk deltagelse i et af de andre VM-kvartfinaleheat søndag. Dorte Balle formåede dog ikke at kvalificere sig videre til semifinalerne.
Malene Kejlstrup Sørensen blev båret ud. Foto: Maja Smiejkowska/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde