Dansk bokser stiler efter VM-kamp ovenpå triumf
Sarah Mahfoud (tv.) fik adskillige træffere ind på sin modstander lørdag aften i Frederiksberg Hallerne. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Fjervægteren Sarah Mahfoud mener, at hun er klar til en VM-kamp efter sejr over rutineret franskmand.
Den danske fjervægtsbokser Sarah Mahfoud tog lørdag aften sin syvende sejr i ligeså mange kampe som professionel.
Det skete med en sikker pointsejr ved Danish Fight Night i Frederiksberg Hallerne over den 38-årige franskmand Stephanie Ducastel med dommerstemmerne 3-0.
Med triumfen over den erfarne franskmand mener Mahfoud, at hun er ved at være klar til møde de bedste boksere i vægtklassen om de helt store titler.
- Jeg har bevist, at jeg kan være med på toppen. Det var vind eller forsvind (mod Ducastel, red.), siger Mahfoud, som er i stald hos promotor Mogens Palle, til Ekstra Bladet.
- Jeg håber, at Mogens (Mogens Palle, red.) kan få fikset en VM-kamp. Min modstander ligger i toppen af ranglisterne, så deroppe er jeg også nu.
Seks af Sarah Mahfouds sejre er vundet i Frederiksberg Hallerne, mens en enkelt er vundet i Ceres Arena i Aarhus.
Fire gange er triumferne kommet i land på point, mens tre har været på teknisk knockout.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker