Dansk bokser vandt OL-kvalifikationskamp før coronastop
OL-kvalifikationsstævnet i London er blevet afbrudt og udskudt. Her er et billede fra et andet OL-kvalifikationsstævne i Jordan tidligere i marts. Foto: Muhammad Hamed/Reuters
Muhammad Hamed/Reuters
Bokseren Sebastian Terteryan nåede at vinde en kamp, inden OL-kvalifikationsstævnet i London blev udskudt.
Tre danske boksere var med i det OL-kvalifikationsstævne, der mandag blev afbrudt før tid og udskudt.
Sebastian Terteryan var i bokseringen mandag og vandt sin kamp i 69 kilo-klassen over polakken Mateusz Polski med dommerstemmerne 4-0, inden stævnet blev suspenderet.
OL-kvalifikationsstævnet blev indledt i London i lørdags og stod til at vare frem til 24. marts.
Men på grund af udbruddet af coronavirus har Den Internationale Olympiske Komité (IOC) valgt at stoppe stævnet før tid.
Stævnet ophører efter mandagens boksekampe, og IOC håber at kunne genoptage kvalifikationen i løbet af maj eller juni.
Også det sidste OL-kvalifikationsstævne i Buenos Aires, som var på programmet i maj, er suspenderet.
Stævnerne handler om at kvalificere sig til sommerlegene i Tokyo senere på året.
Ud over OL-kvalifikationsstævnerne er også et andet stævne droppet.
De nordiske mesterskaber i Island, som stod til at blive afviklet 26.-29. marts, er aflyst. Det er alle de nordiske bokseforbund blevet enige om.
Mesterskaberne er udskudt på ubestemt tid, og når situationen er stabiliseret, tager forbundene stilling til en mulig ny dato.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker