Dansk Bora-rytter pådrager sig brud i Giro-forberedelse
Frederik Wandahl skal opereres efter en træningsulykke. (Arkivfoto). Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix
I sin træning frem mod Giro d'Italia har Frederik Wandahl pådraget sig et lårbensbrud, der kræver operation.
Den danske cykelrytter Frederik Wandahl har pådraget sig et brud på lårbenet.
Det oplyser hans hold, Bora, på Twitter.
Det skete i en ulykke i træningen frem imod grand tour-løbet Giro d'Italia.
- Frederik Wandahl har desværre pådraget sig et lårbensbrud i en træningsulykke, mens han var i gang med forberedelserne til Giro d'Italia.
- Han skal opereres i dag (lørdag, red.), og vi ønsker ham alt det bedste for hans bedring, lyder det fra holdet.
Wandahl havde udsigt til at debutere i grand tour-sammenhæng i Giroen, der begynder 6. maj.
Den 21-årige dansker tiltrådte hos Bora i 2021.
I 2018 vandt han DM for juniorer og sluttede som nummer fem ved VM.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned