Dansk bryders EM-titelforsvar slutter tidligt
Rajbek Bisultanov er færdig ved EM i Rom. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Rajbek Bisultanov fik kun en enkelt kamp ved EM i brydning, hvor han stillede op som forsvarende mester.
Bryderen Rajbek Bisultanov, der stiller op for Danmark, må afgive titlen som regerende europamester i 82 kilo-klassen.
Ved EM i Rom kunne Bisultanov ikke gentage sidste års guldtriumf og måtte se titelforsvaret slutte, næsten inden det var kommet i gang.
Blot en enkelt kamp nåede Bisultanov, som i kvalifikationsrunden tabte 0-9 til ungareren Laszlo Szabo.
I 2019 blev Rajbek Bisultanov med de tjetjenske rødder Danmarks første europamester, da han besejrede en georgisk modstander i EM-finalen i Bukarest.
Præstationen bragte ham ind blandt de 15 nominerede til Årets Sportsnavn og førte til den såkaldte Intet er Umuligt-pris ved Sport 2019 i Herning.
Trods sit talent kommer han formentlig ikke med til OL i Tokyo til sommer.
OL-reglerne foreskriver, at atleter skal have statsborgerskab i det land, som de ønsker at repræsentere.
Og her kommer Rajbek Bisultanov i klemme. Han opfylder ikke kravene for at blive dansk statsborger, fordi han ikke har en permanent opholdstilladelse.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde