Dansk cheerleading på fremmarch bremses kun af manglende haltider

For otte år siden stod fem entusiastiske cheerleadere på et halgulv på Amager og øvede den første serie. Golden Angels Cheerleaders var født.

I weekenden deltager klubben som vanligt i årets Spring Cup - nu med næsten 200 klubmedlemmer.

Mens etablerede sportsgrene som håndbold, badminton og gymnastik bløder medlemmer og har gjort det både før og efter coronanedlukninger, er en mindre kendt sportsgren på fremmarch.

Golden Angels er nemlig ikke en enkeltstående solstrålehistorie i cheerleading.

Fra at være 1428 registrerede cheerleadere i 2018, og trods et hårdt slag for sporten under corona, vil offentliggørelsen af medlemstal for 2022 om føje tid afsløre, at man er oppe på omkring 2000 medlemmer i Danmark. En stigning på 40 procent på fem år.

Dermed er sporten større end brydning, fægtning og hockey, der alle er selvstændige forbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Cheerleading hører under Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (DAFF). Trods forbundsnavnet er cheerleading efterhånden lige så stort som amerikansk fodbold målt på medlemstal.

- Cheerleading vækster, mens det står mere stille med amerikansk fodbold. Sidstnævnte har stadig flest medlemmer hos os, men hvis cheerleading fortsætter den fremgang, vi oplever nu, kan de meget vel stå lige inden for et år eller to siger Lars Carlsen, direktør i DAFF.

Ud over at man gerne vil brede sig mere ud geografisk, så er muligheden for haltider den største udfordring for at fortsætte vækstkurven.

Det fortæller Frederikke Stage, stifter af Golden Angels samt bestyrelsesmedlem, udøver og træner i klubben.

- Den største udfordring er helt klart haltiderne. Vi skal blandt andet have minimum seks meter til loftet, så vi kan kaste højt. De her store haller er jo ikke overalt i kommunerne, og der er mange om buddet, siger hun og tilføjer, at man er i dialog med kommunen omkring problemet.

Mange forbinder muligvis stadig cheerleading med NFL-dækningen, som fra midten af 90'erne kom ind i de danske stuer. Derfor kan tilhørsforholdet til DAFF forekomme naturligt.

Men nutidens cheerleading, som den udøves i Danmark og mange andre lande, er ikke pauseunderholdning på Brøndby Stadion eller i Parken. Det er en selvstændig sport.

Frederikke Stage fortæller, at den populære Netflix-dokumentarserie "Cheer" fra 2020 har været med til at gøre op med manges fordom om, at cheerleading er pomponer, lårkorte nederdele og at gøre sig til foran mænd til fodboldkampe.

- Førhen har folk altid troet, at cheerleading var dansere for fodboldklubber. Man blev tit spurgt om, hvilken fodboldklub man dansede for, eller hvem man opviste for. Efter serien er der kommet et større kendskab til sporten, siger hun.

Hverken hun eller DAFF-direktør Lars Carlsen har en forklaring på, hvorfor der de seneste år for alvor er kommet vækst i sporten. Derimod er en af Golden Angels landsholdscheerleadere, 19-årige Sofie Ryge Jensen, ikke i tvivl om, hvad der fangede hende.

Tillid og sammenhold er nøgleordene.

- Jeg står næsten med en anden piges liv i mine hænder, når jeg skal bære på hende. Det var en sindssyg følelse at få, første gang jeg prøvede det. Man har et sammenhold, som man slet ikke finder andre steder, siger hun.

Et kig på medlemmerne viser en klar overvægt af piger og kvinder. Men nederst i pyramiden på Golden Angels' seniorhold står også en håndfuld mænd.

Det er en udfordring at tiltrække drenge til holdene, men på seniorplan er flere mænd og drenge villige til at vende den anden kind til de fordomme, de møder om en "tøset" sport.

39-årige Lasse Salomonsen arbejder til daglig som falckredder. En stor del af fritiden går med både at være cheerleader og træner i klubben.

- Det kan sgu godt være, nogen synes, det lyder tøset, men så prøv at kaste en pige et par meter op i luften og gribe hende igen, siger han.

- Hvis du synes, det er for nemt, kan du bare prøve at rotere hende. Og hvis du synes, det er nemt, så griber du hende på ét ben. Eller med én hånd.

Hans rolle på cheerleaderholdet er den ene yderpol af de roller, som skal bruges. Lige fra den stærke mand eller kvinde til det lille nips, der skal kastes mod loftet.

- Det er som i amerikansk fodbold. Uanset din kropsstatur er der en vigtig rolle til dig i cheerleading, siger Lars Carlsen og tilføjer, at sportens struktur også appellerer til folk med særlige behov.

- Der er en plads til alle. Vi oplever en søgning til sporten fra børn og unge med ADHD, fordi det strukturerede passer til dem.

I weekenden mødes omkring 1300 cheerleadere i Royal Stage i Hillerød til årets Spring Cup foran 2000 tilskuere.

/ritzau/