Dansk cykelchef stopper i det nye år
Jens-Erik Majlund, direktør i Danmarks Cykle Union, stopper 31. januar. Afløseren er endnu ikke fundet.
Danmarks Cykle Union (DCU) skal inden så længe have en ny direktør.
Jens-Erik Majlund, der siden januar 2017 har været at finde på ledelsesgangen i DCU, stopper nemlig 31. januar 2020.
Det skriver DCU i en pressemeddelelse.
Majlund stopper for at blive en del af ledelsen i Agria Dyreforsikring.
- Vi er dybt taknemmelige for den indsats, Jens-Erik har leveret siden begyndelsen af 2017. Han har været med til at skrive et enestående positivt kapitel i DCU's historie, siger DCU-formand Henrik Jess Jensen i pressemeddelelsen.
DCU's bestyrelse vil nu indlede jagten på Jens-Erik Majlunds efterfølger, lyder det.
- Det har været fantastisk at være en del af dansk cykelsport - ikke kun på det elitesportslige plan, men også i de mange klubber rundt om i landet, siger Jens-Erik Majlund.
- Jeg har oplevet en helt utrolig arbejdsindsats og glæde hos de mange frivillige, og det, at medlemmerne og bestyrelsen har stået sammen for at bringe DCU tilbage på rette vej, er noget, alle skal være stolte af.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker