Det bekræfter Team Concordia Forsikring Himmerlands manager Mogensen Kristensen.
- Løbet kan komme i farezonen, hvis vi ikke snart får skaffet nogle flere sponsorer, siger Mogens Kristensen.
Team Concordia arrangerer det danske UCI-løb, som er kommet i knibe, efter GP Herning for nylig måtte dreje nøglen om.
Aflysningen af Herning-løbet betyder, at Himmerland Rundt står alene med udgifter til de udenlandske hold.
- Tidligere fik de startpenge både hos GP Herning og hos os, men nu står vi alene med udgiften, og de forlanger stort set det samme.
- Vi kan godt tilbyde dem nogle startpenge, men de vil have flere for at komme, og det vil sige, at jeg skal have flere penge i kassen. Vi regnede ikke med at skulle tjene penge, men det skal heller ikke koste os noget, siger Mogens Kristensen.
Løbet har tidligere balanceret, så udgifterne til startpenge og selve afholdelsen har svaret til indtægterne fra sponsorerne. Men det kniber, og det ærgrer arrangøren.
- I min verden er det en katastrofe, for så har vi kun Post Danmark Rundt på Europa Touren. Vi har syv kontinentalhold i Danmark, og de skulle gerne ud at vise flaget med fuld styrke i internationale løb herhjemme, siger Mogens Kristensen.
Himmerland Rundt afvikles - hvis det ellers bliver til noget - 29. april.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde