Dansk cykelrytter er tæt på føring i Vallonien Rundt
Mattias Skjelmose Jensen, der her ses under Giro d'Italia tidligere i år, ligger samlet nummer tre efter tre etaper i Vallonien Rundt. Foto: Bernadett Szabo/Reuters
Mattias Skjelmose Jensen er seks sekunder fra førstepladsen efter tre etaper af det belgiske cykelløb.
Cykelrytteren Mattias Skjelmose Jensen (Trek-Segafredo) holder sig fortsat med helt fremme ved etapeløbet Vallonien Rundt i Belgien.
Efter mandagens 3. etape, hvor danskeren endte som nummer 29, er han nummer tre samlet, en placering dårligere end før etapen.
Men han erobrede bonussekunder på etapen og kom dermed et sekund tættere på føringen.
Etapen blev kørt over cirka 195 kilometer fra Visé til Rochefort, og den blev vundet af belgiske Arnaud De Lie (Lotto Soudal) i en spurt, hvor han var overlegen.
21-årige Mattias Skjelmose Jensen er seks sekunder efter løbets førende rytter, australieren Robert Stannard (Alpecin–Deceuninck).
Belgieren Loïc Vliegen (Intermarché-Wanty) er fire sekunder efter på andenpladsen.
Mattias Skjelmose Jensen blev tidligere i år samlet nummer 40, da han kørte Giro d'Italia for første gang.
Tidligere mandag måtte verdensmesteren i linjeløb på landevej, Julian Alaphilippe (Quick-Step), opgive at stille til start på etapen, da han var blevet testet positiv for coronavirus.
Franskmanden vandt 1. etape i Vallonien Rundt, hvor der endnu resterer to etaper.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker