Dansk cykeltalent lander kontrakt med World Tour-hold
22-årige Casper Pedersen har fået en kontrakt på tre år hos Team Sunweb og bliver holdkammerat med Søren Krag.
Cykelrytteren Casper Pedersen fortsætter fra årsskiftet karrieren hos World Tour-holdet Team Sunweb.
Det tyske cykelhold har indgået en treårig aftale med det danske talent.
- Jeg har i flere år ønsket at køre for dette hold, så det er en stor drøm, der er gået i opfyldelse, siger Casper Pedersen til holdets hjemmeside.
Den 22-årige dansker har hidtil kørt for prokontinental-holdet Aqua Blue Sport, der for nylig meddelte, at man lukkede ned efter den igangværende sæson.
Hos Team Sunweb bliver Casper Pedersen holdkammerat med landsmanden Søren Kragh Andersen. Desuden er Morten Bennekou tilknyttet holdet som sportsdirektør.
Sunweb-træner Marc Reef har store forventninger til Casper Pedersen.
- Vi har fulgt ham gennem et godt stykke tid, og vi tror på, at han har potentiale til at køre de flamske klassikere og i vores sprinttog.
- Til at begynde med får han en hjælpefunktion, og så kan han gradvist vokse derfra, siger Marc Reef til cykelholdets hjemmeside.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned