Dansk cykeltalent skriver kontrakt med World Tour-hold
Team Trefor-Blue Waters Søren Kragh Andersen skal fra nytår og to år frem køre for Giant-Alpecin.
I 2015 har den blot 21-årige cykelrytter Søren Kragh Andersen vist prøver på sit store talent, og det har fået de største cykelhold til at holde et vågent øje med rytteren fra Trefor-Blue Water.
Og nu er interessen blevet vekslet til en kontrakt. Søren Kragh Andersen har skrevet en toårig kontrakt med World Tour-holdet Giant-Alpecin.
Holdet tæller stjernenavne som sprinterne Marcel Kittel og John Degenkolb samt grand tour-håbet Tom Dumoulin.
- Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg var klar i år, fortæller Søren Kragh Andersen til TV2 Sport.
- Jeg føler mig 100 procent klar, og hvis jeg ikke havde gjort det, så havde jeg ikke taget springet.
Selv om han nu snart kan skrive World Tour-rytter på CV'et, så er det netop de indledningsvist lave forventninger til ham fra holdet, som overbeviste danskeren om, at det var det rigtige sted at starte livet på cykelsportens øverste hylde.
- Jeg er rigtig glad for netop at komme til deres hold, fordi det første år har de ikke nogen forventninger til mig, og jeg skal sådan set bare forsøge at etablere mig på holdet og lære, lyder det fra Søren Kragh Andersen.
Med skiftet følger også en flytning, da den 21-årige rytter rykker til Girona i Spanien, hvor flere af de nye holdkammerater bor og træner.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde