Dansk damedouble kæmper sig i Singapore-finale
Foto: Claus Fisker /Scanpix
Claus Fisker /Scanpix
Det holdt hårdt, men Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er videre til finalen i Singapore Open.
Den danske damedouble måtte slide i lidt mere end en time, før Misaki Matsutomo og Ayaka Takahashi var nedkæmpet.
Det er første gang siden 2011, at der er dansk repræsentation på finaledagen i den asiatiske turnering, som er en del af den såkaldte Super Series.
Det danske par lagde fint ud og førte 5-1, men japanerne bed fra sig. Og fra stillingen 9-9 så asiaterne sig ikke tilbage.
De vandt 12 af de følgende 14 point og hentede komfortabelt første sæt med cifrene 21-11.
Men Rytter Juhl og Pedersen fik rejst sig flot i andet sæt, hvor japanernes fejlkvote også steg betragteligt. Derfor endte det med dansk sejr på 21-15 og et tredje og afgørende sæt.
På trods af, at de indledte sættet på den sværeste banehalvdel, stod der 11-5 i dansk favør ved sidebyttet.
Japanerne nåede op på 15-13, men fire danske point i streg tog sidenhen spændingen ud af kampen.
I finalen møder danskerne, der blev kåret som årets danske badmintonspillere sidste år, de andetseedede kinesere Bao Yixin og Tang Jinhua.
De har formentlig lette ben, for deres landsmænd Luo Ying og Luo Yu trak sig fra turneringen inden semifinalen, som dermed blev afgjort uden kamp.
Kineserne er kendte for pludselig at melde afbud med en skade, når to par eller singlespillere fra Kina står over for hinanden sent i en turnering.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde