Dansk damedouble sikkert videre i VM
Danmarks bedste damedouble styrer fortsat uhindret gennem det asiatiske farvand ved VM i badminton.
Torsdag spillede Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl sig videre til kvartfinalen med en sejr i to sæt over et 10.-seedet par fra Thailand. Danskerne er seedet som nummer fire ved VM.
Danskerne vandt 21-17 og 21-10 i en kamp, som var overstået på 39 minutter i hallen i Guangzhou, Kina.
- Det er pissefedt, at vi er i kvartfinalen. Nu står vi i den kamp, vi havde håbet på hjemmefra, siger Kamilla Rytter Juhl til badminton.dk.
- Vi begynder måske en smule låst, men vi får spillet os rigtigt godt i gang og prøver hele tiden at gøre det rigtige.
- Fra midten af første sæt begynder det at virke, og så har vi dem, fortsætter hun.
I fredagens kvartfinale forventer Kamilla Rytter Juhl, at danskerne skal op mod et syvendeseedet par fra Kina.
Christinna Pedersen skal i kamp senere i dag i mixeddouble med Joachim Fischer. Flere andre danskere spiller også senere torsdag - blandt andre herresinglen Jan Ø. Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned