Den danske damedouble med Line Damkjær Kruse og Marie Røpke spillede sig fredag ind i den absolutte verdenselite, da de i kvartfinalen i All England i Birmingham overraskende slog verdens bedste par, Wen Hsing Cheng og Yu Chin Chien fra Taiwan.
Med aggressivt spil pressede det unge, nystartede par de topseedede modstandere i hele kampen i den prestigefyldte turnering. I første sæt gav det bonus, da de først kom foran ved stillingen 11-10 - en føring, de holdt sættet ud. De vandt med 21-18.
Og 23-årige Kruse og 23-årige Røpke fortsatte det fremragende spil. De bevarede køligt overblikket, selvom de kom bagud tidligt i andet sæt og først fik kontakt ved stillingen 17-17.
Herefter fulgtes de to par ad i en nervepirrende omgang badminton frem til stillingen 25-25. Da det gjaldt, viste danskerne dog stor mental styrke.
Selvom de ved en matchbold blev bortdømt af den ene linjedommer, bevarede de overblikket og roen og fik hevet sættet hjem 27-25.
Parret har blot spillet sammen i fire turneringer, og sejren er et stort skridt i forsøget på at spille sig ind i verdenstoppen, hvor de blot er rangeret som nummer 113 i verden.
Røpke, der er datter af den tidligere verdensstjerne Lene Køppen, spillede tidligere sammen med Lene Frier Kristiansen, men da hun stoppede karrieren sidste år, trådte Kruse til og tegningen til en nyt dansk toppar er på plads.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned