Dansk damedouble taber Super Series-semifinale i tre sæt
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen måtte se sig slået efter tre lange sæt. Foto: /ritzau/AP/Jane Barlow
/ritzau/AP/Jane Barlow
De andenseedede danskere Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen vandt første sæt, men tabte semifinalen.
Den danske damedouble med Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen formåede ikke at leve op til deres seedning som nummer to ved Super Series-turneringen Korea Open
Tidligt lørdag morgen dansk tid tabte de deres semifinale til de tredjeseedede koreanere Chang Ye Na og Lee So Hee med cifrene 21-17, 18-21, 14-21.
Danskerne kom bedst fra start og afsluttede skarpest, da et ellers lige første sæt skulle finde sin vinder. Men det blev ikke et afsæt til at sikre finalepladsen.
Koreanerne var ovenpå i stort set hele andet sæt, og selv om danskerne skabte fuld kontakt ved 17-17, blev sættet koreansk med 21-18.
I det afgørende sæt kom danskerne på 2-0, men derfra var der klasseforskel i koreansk favør.
Det tredjeseedede par kunne skifte side med en føring på 11-4, og grebet blev fastholdt. Efter 72 minutters spil måtte danskerne forlade arenaen som tabere.
Lørdag formiddag spiller herredoublen med Mathias Boe og Carsten Mogensen semifinale.
De topseedede danskere møder et useedet japansk par.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde