Dansk damedouble tager årets anden Super Series-triumf
Christinna Pedersen (th.) og Kamilla Rytter Juhl (tv.) fik sæsonens anden Super Series-sejr, da Hong Kong Open blev hevet ind på meritlisten søndag. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl nedlagde et ungt kinesisk par i finalen ved Hong Kong Open.
Anden halvdel af badmintonåret 2016 har været helt fantastisk for damedoublen med Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen. Søndag puttede de endnu en fjer i 2016-hatten.
I finalen ved Hong Kong Open slog den danske duo det unge kinesiske par Huang Dongping og Li Yinhui med 21-19, 21-10.
Det var danskernes anden Super Series-turneringssejr i år efter triumfen i Japan Open i september, som kom kort efter OL-sølvet i Rio.
Det danske par fik en ujævn indledning, og det skyldtes især, at Christinna Pedersen slet ikke ramte sit topniveau.
Derimod spillede Kamilla Rytter Juhl glimrende, og det betød, at det danske par formåede at holde sig inde i sættet.
Pedersen og Rytter Juhl kom endda foran 13-10, men det unge kinesiske par var med igen på 16-16.
Et par gode danske dueller gav tre sætbolde ved 20-17, og efter to misbrugte af slagsen var noget usymptomatisk for sættet Christinna Pedersen, som klappede en kinesisk svipserv i gulvet til 21-19.
Efter sidebyttet hævede Christinna Pedersen niveauet, og da Kamilla Rytter Juhl stadig spillede fremragende, tog danskerne initiativet.
Midtvejs lød føringen på 11-5, og det blev en ensidig affære resten af vejen mod triumfen.
På mindre end 45 minutter var titlen i hus med cifrene 21-19, 21-10.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker