Dansk damedouble: Vi fik rystet verdensmestrene
Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl fornemmede, at de var tæt på at skabe en overraskelse mod de forsvarende verdensmestre Wang Xiaoli og Yu Yang ved semifinalen ved VM.
De suveræne kineserne vandt med 21-14, 14-21 og 21-15 og spillede sig i finalen, mens de to danskere måtte tage til takke med VM-bronze.
- Lige efter kampen var vi virkelig stolte, selv om man ofte lige skal sluge et nederlag. Vi kunne fornemme, at vi havde leveret en god indsats. Det var en af vores bedste kampe, siger Christinna Pedersen.
- Vi er stolte over, at vi kunne presse dem. Vi ville selvfølgelig gerne have vundet og føler ikke, at vi manglede så meget i at vinde.
- Vi græder ikke over bronzemedaljerne - vi er tværtimod meget stolte over dem, fastslår Christinna Pedersen.
Det var sætsejren i andet sæt, der ifølge danskeren rystede de to kinesere. Havde Xiaoli og Yang ikke fået lov til at vinde syv bolde i træk ved stillingen 5-5 i tredje sæt, kunne det være endt helt anderledes.
- Vi skulle have været tættere på, for så tror jeg også, at vi ville have haft chancen for at vinde tredje sæt.
- De lignede ikke nogen, der syntes, at det var så sjovt, at vi pressede dem i andet sæt.
- Det er meget sjældent, at de over hovedet taber et sæt, og det er endnu mere sjældent at de taber med 14-21. Jeg tror, at de var lidt rystede i dag. Den tro vil vi også have med næste gang, at vi møder dem, siger Christinna Pedersen.
Mathias Boe og Carsten Mogensen spillede sig efter det danske nederlag i damedouble i finalen i herrernes double. Dermed er Boe og Mogensen sikre på minimum VM-sølv, når de møder indoneserne Mohammad Ahsan og Hendra Setiawan i søndagens finale.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned