Dansk damesingle lider choknederlag ved EM
Mia Blichfeldt er ude af EM. (Arkivfoto). Foto: Grzegorz Michalowski/Ritzau Scanpix
Mia Blichfeldt tabte overraskende til verdensranglistens nummer 87 i ottendedelsfinalen ved EM.
Danmarks højest rangerede damesinglespiller, Mia Blichfeldt, er ude af EM allerede efter ottendedelsfinalen.
Blichfeldt tabte overraskende i tre sæt til franskmanden Rosy Oktavia Pancsari, der indtager en beskeden 87.-plads på verdensranglisten. Her er Blichfeldt nummer 22.
Danskeren vandt ellers første sæt 21-19, men mistede derefter fuldstændig grebet om kampen.
Hun kom bagud 5-13 i andet, og selv om hun kæmpede sig op på 13-15, lykkedes det aldrig at lukke det store gab op til den franske modstander, der vandt sættet 21-15.
Mønsteret var det samme i tredje sæt, hvor Blichfeldt igen kom sløjt fra start. Franskmanden førte 11-4 ved sidebyttet og bragte sig undervejs foran 18-6, inden hun lukkede sættet og kampen med 21-12.
Til gengæld er Danmarks tre øvrige damesingler klar til kvartfinalerne. Line Kjærsfeldt, Line Christophersen og Julie Dawall Jakobsen vandt alle i to sæt over lavere rangerende modstandere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned